God figur mod HAFNIA s ligahold trods stort nederlag
 
GLOSTRUP GFC (2.div) vs HAFNIA (liga)  (0-2), (0-5), (0-3) 0-10
 
GGFC var klar til at vise HAFNIA, at vi er blevet et meget bedre hold end sidste vi mødtes i pokalen. GGFC var klar over, at vi i vores første kamp i år skulle spille mod et klassemandskab. Vi ville prøve, at spille vores eget spil og ikke bare trække os tilbage og forsvare, men HAFNIA spiller et pres spil, som vi ikke er vant til fra vores kampe i 3. division, derfor formåede vi ikke, at holde kuglen i egne rækker, men blev presset til at slå kuglen ud af zonen. Jeg synes, at holdet spillede en god kamp trods nederlaget. Tro det eller ej så havde GGFC faktisk masser af muligheder i løbet af kampen til at score, men Bjørneboe og Gailhede HAFNIA s to stærke målmænd ville ikke lade sig passere. Vi kunne også konstatere, at man ikke skal give de 2 klassespillere DB og Schouw meget plads foran mål så udnytter de det prompte. Men alt i alt en god kamp trods nederlaget. En kamp som vi kan bruge til meget her i opstartsfasen.

Hvad kan vi være tilfredse med:

1. Oplevelsen at møde et klassemandskab

2. Holdets indsats i 1. periode
3. Spil 4 mod 5
4. Masser af muligheder for at score
5. God debut af David Peterson
Hvad kan vi gøre bedre:
 
1. Større tro på egne evner
2. Større disciplin over for dommerne (stop brok)
3. fairplay overfor modstanderen
4. Større skarphed foran mål
5. Vi skal være klar ved fri slag (kostede 3 mål)
6. Bakke hinanden op i modgang
 
Tak til HAFNIA for en fair spillet kamp det var en "fornøjelse", at tabe til et bedre hold tak for jeres professionelle indstilling til kampen trods jeres kæmpesejr sidste sæson. Tak til dagens dommer par som gjorde det godt, men desværre lod sig præge af, at der var tale om et ligahold mod et lavere rangeret hold hvilket tydeligt kan aflæses i 2 minutters statistikken. Ikke helt fair set med GGFC øjne. Desuden godkendte dommerne en høj stav scoring (stav og kugle var begge over hoftehøjde) med kommentaren "ja der var høj stav, men ingen GGFC spiller der var i fare" Hmmmm...... Der skal også lyde et stort tak til dommerbordet det trofaste hjemmepublikum og ikke mindst stor tak til min assistent på sidelinjen Morten Schumann. Vi ses til træning....
 
Skrevet af # 51 Spillende træner René Olsen