|
Floorball er navnet på det, som vi nok alle
kender som skolehockey. Der har siden 1992 eksisteret en landsdækkende
turnering, som dog er delt op i øst og vest.
Banen:
Måler 40*20 m. Målfeltet er 4*5 m. Målmandsfeltet er 1*2,5 m.
Banden:
Omkranser hele banen og er buet i hjørnerne. Højde 50 cm.
Målet:
115 cm. Højt og 160 cm. Bredt.
Kamptid:
3*20 min. Pauser 2*10 min. Timeout 1*30 sek. Pr. hold. De sidste 3 minutter
af den sidste periode er effektiv spilletid.
Spillere:
Max. 20 spillere pr. hold. 5 markspillere og 1 målmand på banen af gangen.
Start af spillet:
En spiller fra hvert hold stiller sig overfor hinanden med bolden placeret
imellem dem. Stavene placeres på hver sin side af bolden. Bolden trækkes i
spil på dommerens signal.
Når bolden ryger ud over banden startes spillet med et indslag. Bolden
placeres max. 150 cm. fra banden, der hvor den røg ud. Modstanderne skal
være min. 3 meter væk fra bolden, som skal slås i spil.
Efter ulovlige forseelser og udvisninger startes spillet med et frislag.
Når en spiller ulovligt fratages en ellers oplagt målchance, dømmes der
straffeslag. Bolden placeres på banens midtpunkt. Målmanden placeres på
mållinien. Spilleren fører bolden fremad og kun fremad. Der tillades kun et
skudforsøg.
Dette er tilladt:
Som målmand: Indenfor målfeltet at tage bolden op i hænderne. Kaste
bolden i spil.
Som markspiller: Med staven at slå til bolden op til knæhøjde. Ved
skud at svinge staven op til hoftehøjde. Stoppe bolden med fod, ben eller
overkrop.
Dette er IKKE tilladt:
Som målmand: Bruge stav. Kaste bolden i luften over midterlinien.
Score på udkast.
Som markspiller: Slå andet end bolden med staven. Aflevere med foden.
Stoppe bolden med hånd arm eller hoved. Stoppe bolden liggende eller stående
på knæene. Tackle sin modstander.
Udvisning: (Reducerer antallet af
spillere på banen)
2 min.: Ved farlige forseelser. Udvisning annulleres ved scoring til
det hold, der er i overtal.
5 min.: Ved voldsomme eller gentagne forseelser. Udvisningen
annulleres IKKE ved scoring.
Personlig straf: (påvirker ikke antallet af spillere på banen) 10
min.
Matchstraf: Rødt kort.
Forseelser der medfører frislag:
- Når en spiller slår, blokerer eller
løfter en modstanders stav.
- Når en spiller presser eller skubber en
modstander med andre dele af kroppen end skulderen.
- Når en spiller med staven eller foden
forsøger at spille bolden over knæhøjde.
- Når bladet på staven er over hoftehøjde,
når der bliver slået til bolden.
- Når en spiller hopper og dermed får
indflydelse på spillet.
- Når en spiller placerer sin stav, fod
eller ben mellem benene på modspilleren.
- Når en spiller modtager en fodpasning.
- Når en spiller befinder sig i
målmandsfeltet. Ved oplagte scoringschancer dømmes der straffeslag.
Forseelser der medfører udvisning:
(kun forsætlige)
- Når en spiller slår voldsomt på en
modspillers stav eller skaft.
- Når en spiller slår, fastholder eller
løfter en modstanders stav og dermed opnår en betragtelig fordel.
- Når en spiller forsøger at spille bolden
over knæhøjde, for derved at opnå en betragtelig fordel. Forsøg på at
spille bolden over hoftehøjde medfører altid udvisning.
- Når en spiller stopper eller spiller
bolden med hånden, armen eller hovedet.
- Når en spiller stopper eller spiller
bolden, når han ligger ned eller har begge knæ på jorden. Hvis spilleren
berører gulvet med den hånd, der ikke holder staven, betragtes det som
liggende spil.
- Når en spiller takler, spænder ben eller
skubber en modstander (specielt ved banden)
- Når en spiller bryder 3-meterreglen ved
dødboldsituationer. Det forsvarende holds spillere skal hurtigt og uden
påmindelse fra dommeren sørge for at være mindst 3 meter væk (inc. Staven)
- Når en spiller spærrer eller befinder
sig nærmere end 3 meter fra målmanden, når han skal kaste bolden i spil.
|
|
Hvilken
længde floorball stav passer:
Tommelfinger
regel: Staven bør gå til navlen
En
af de vigtigste parametre når du skal købe ny floorball stav, er at vælge
den rigtige længde. Floorball stavens længde har stor betydning for stav
håndteringen i kamp. Hvilken længde der lige præcist passer dig er
naturligvis individuelt fra spiller til spiller. Dette er tænkt som en
vejledning.
Hvis
din Floorball stav er for lang:
- Giver det langsom stavhåndtering
- Giver mindre skudkraft
Hvis
din Floorball stav er for kort:
- Giver dårlig rækkevidde
- Hårdt for ryggen
|
|
<145
cm
Navlehøjde:
ca. 86-90 cm
Anbefalet
stav længde:
<130
cm: 70 cm
>130
cm: 75 cm |
145
– 165 cm
Navlehøjde:
ca. 90-102 cm
Anbefalet
stav længde:
<155
cm: 80 cm
>155
cm: 87 cm |
>165
cm
Navlehøjde:
ca. 103-117 cm
Anbefalet
stav længde:
<175
cm: 91 cm
>175
cm: 95 cm
>190
cm: 99 cm |